Lyset og Livet

Sognepræst J. Søndberg-Madsen

 

 

 

Helliggørelse

Sæson: 2016 – 2017

Hvad er frihed? Er det retten til at gøre, hvad man har lyst til uden hensyn til sig selv, og til andre? På en måde er spørgsmålet irrelevant, fordi vi alle vil svare: Nej, det er ikke frihed bare at kunne gøre, hvad man har lyst til. Alligevel er det en dybtliggende tendens i menneskenaturen: Jeg har ret til at gøre, hvad jeg har lyst til – uden hensyn til andre. Ingen af os er dog totalt hensynsløse og heller ingen er totalt hensynsfulde. Men vi befinder os alle et eller andet sted på den linje, hvor vi handler for os selv og uden hensyn til andre.

Denne tilbøjelighed kalder kristendommen for synd, og vi får at vide, at ægte frihed kun findes i troen på Kristus. Han skænker nemlig frihed fra den skyld vi er underlagt pga. vores egoisme og begær efter at leve for os selv.

Vi møder det første gang hos Adam og Eva, da de valgte at handle for dem selv. Det blev en katastrofe, fordi synden blev ført op gennem menneskeslægten til os i dag.

Vi så i sidste sæson, da vi behandlede RETFÆRDIGGØRELSEN som tema, hvordan Gud har gjort os fuldkomment retfærdige og renset os fra al skyld, idet Jesus har båret vores synd. Dette skete, da Jesus døde på korset.

Med retfærdiggørelsen som udgangspunkt vil Gud nu lede os ind i et nyt og helligt liv. Det er, hvad denne sæson af Kristne Kerneværdier skal handle om.

Ud over hele jorden lever mennesker i gudløse samfund, der dels ignorerer Gud eller ligefrem er fjendtlige overfor den kristne tro. Det er i denne verdslige kultur de kristne er kaldet til at leve deres hellige liv. Guds vilje er, at vi med vores liv og adfærd drager andre til Kristus. Gud vil, at vi er lys i denne verden.

Man skal dog ikke have megen viden om, hvordan kristenlivet udfolder sig i praksis for at være klar over, at virkeligheden er en helt anden. Man lever ikke det hellige liv, Gud ønsker, man skal leve. Man er ikke det lys, Gud vil, man skal være. Sådan var det også for Guds folk i det gamle Israel. De var udvalgte af Gud til at leve helligt for ham. Men de overtog snart hedningefolkenes skikke og guder. Israel blev langsomt men sikkert hyllet ind i det hedenske mørke.

Forskellen på dengang og nu er, at verden nu har hørt evangeliet. Hedenskabets mørke skyer med vantro og synd er lettet, der hvor mennesker modtager Jesus Kristus som konge og frelser. Vi – de troende – er helliget til at leve til Guds ære, hvilket vil sige et liv, der bl.a. lader sig bruge til at hjælpe andre ind i Guds rige.

Det er kun Gud, der kan vise os, hvilket slags liv, der er værdigt til at udføre det kald, han har givet os. Gud fortæller os det gennem evangeliet, der lover os, at et værdigt liv har Kristi forsoning som udgangspunkt.

 

 

 

 

Martin Luther var bevidst om, at hvis vi mister læren om retfærdiggørelsen, vil vi miste hele den kristne troslære. Senere har andre teologer udtryk det samme. Kirken står og falder med denne lære.

Retfærdiggørelsen er altså central for troen og kirken. Men hvad betyder det? Det skal vi forsøge at besvare i næste sæson.

Vi finder mange forskellige ord og billeder i Bibelen, der hver i sær forsikrer os om, at Gud tilgiver. Jeg kan i flæng nævne ord som: forladelse, eftergivelse, løskøbelse, forsoning, forlig, soning, renselse, fjerne og glemme (Gud glemmer og husker ikke tilgivet synd).

 

Men ordet: retfærdiggørelse forklarer, hvordan den retfærdige og hellige Gud er i stand til at tilgive fordømte og fortabte syndere.

Det er egentlig et udtryk der afslører, hvordan Gud i sit hjerte kan forsone mennesker ved Jesus Kristus, og på den måde viser det skriftens spænding mellem lov og evangelium – mellem Guds hellighed og Guds nåde. På den måde er retfærdiggørelsen medvirkende til at sammentrække hele bibelens budskab til en sammenhængende enhed.

Vi har altså at gøre med selve kernen i evangeliet. At vi kan retfærdiggøres ved tro, har sin grund i, at Gud sendte Jesus. Denne centrale lære er nok den side ved kristentroen, som er blevet mest angrebet gennem tiden. Vi kender nok ”den mørke middelalders” forskellige former for vranglære og misforståelser, hvor det vel egentlig kun var de gejstlige, der kunne sikre sig retfærdiggørelse. Siden er læren blevet angrebet af den døde ortodoksi, pietismen, rationalismen, Østens mysterier, liberalisme, fundamentalisme og meget mere. 

Guds menighed på jorden er et fællesskab af mange forskellige retninger med det til fælles, at de tror på Kristus, og er en del af den samme kirke. For hver af disse enkelte er retfærdiggørelsen det vigtigste.

Da Gud retfærdiggjorde dig om mig, genoprettede Gud fællesskabet mellem sig selv og os syndere. Dette er årsagen til, at retfærdiggørelse ved Kristus er det vigtigste for os.

Det er netop fra retfærdiggørelsen, at hver eneste af Guds velsignelser flyder ud til mennesker. Derfor kan Paulus også skrive:

Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed (Ro 5:1–2).

Målet for kurset om retfærdiggørelse er, at hjælpe den enkelte troende til at hvile i, at Gud har ordnet alt, hvad der skal gøres for vores frelse og vort barnekår hos Gud. På den måde vil vi blive fornyede i troen på, at Gud har renset, frikendt og erklæret os uskyldige i Jesus Kristus.

 

 

  

Det bliver aftener, hvor vi skal se fremad og betragte de ting, vi ved om fremtiden ud fra Bibelens lære om de sidste ting.

 

Emnet har været årsag til megen uenighed mellem kristne grupperinger, fordi nogle gør læren om de sidste tider til noget centralt for teologien og troen.

Dette gør lutherske kristne ikke. For os er det centrale læren om retfærdiggørelse ved troen alene. Luthersk forkyndelse handler først og fremmest om frelse fra synd, og gør det klart, at Gud erklærer verden uskyldig ved modtagelse af Jesus Kristus. Det var jo ham, Guds søn, der døde på korset med verdens synd på sig, og som opstod påskemorgen til sejr over synd, død og helvede.

De lutherske ved, at de andre af troens læresætninger (heller ikke læren om de sidste ting) ikke har værdi, hvis vi ikke er blevet retfærdiggjorte ved tro på Kristus.

Den lutherske kirke taler meget lidt om de sidste ting. Der findes masser af litteratur om emnet, men kun ganske lidt er skrevet af lutherske teologer.

 

Viden om fremtiden er altså ikke det væsentligste, men alligevel er det vigtigt for os at blive ført ind i Guds planer og tanker om de sidste ting. Disse ting er jo også en del af Guds frelsesplan med os og med verden.

 

Endelig vil det give håb for fremtiden, at vi ved, hvad Bibelen lover og siger om emnet. Det vil have indflydelse på den måde, vi lever livet på, mens vi er her på jorden, og det vil påvirke vores daglige beslutninger og adfærdsmønstre.

Helligånden

2013-2014 sæson

Helligånden er en person i vores treenige Gud, hvilket vi også bekender som det tredje led i den apostoliske trosbekendelse, den af kirkens tre trosbekendelser, som vi bruger mest, og som vi underviser konfirmanderne i.

Det tredje led lyder sådan:
"Jeg tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv".

Og i den lille katekismus forklarer Luther det sådan:
"Det vil sige: jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro"

Det betyder, at vi er frelste kun fordi Helligånden har kaldet os til tro.
Helligånden spiller altså en vital rolle i Guds frelsesplan. Ånden er den, der giver livet idet han henviser os til Kristus.

Helligånden er den aktive kraft, der arbejder for at føre mennesker til tro på Kristus, og som er virksom for at bevare mennesker i denne tro. Helligånden giver os et åndeligt liv i nært fællesskab med Gud, vores himmelske Fader. Hans frugter i vore liv er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal 5,22 - Gal 5,23).

Åndens arbejde er at vise bort fra sig selv og hen til Kristus, vores frelser.
Den kristne lære om Helligånden hentes fra Bibelens lære, og er ikke kun en troslære, der sættes på papir, men også et liv, der leves med Gud og en kilde af åndelig kraft til vores dagligdag som kristne.

Må dette kursus være med til at rette vores fokus på de ting, vi har fået af vores treenige Gud, så vi kan vokse i vores erkendelse af åndens gaver til os og leve nær vores herre og frelser, Jesus Kristus.